Glædesfest

Tænk, at blive inviteret til det. Så kan det næsten ikke bliver bedre. Det var en virkelig god dag i Esbjerg. De lokale i Esbjerg LM havde inviteret børn i legestuen, børne-, junior- og teenklub samt voksne til en dag med mange forskellige aktiviteter og til at høre om dagens tema: Jesus er opstandelsen og livet. Oveni var der masser af slik og dejlig mad.

Der kom mange – både mennesker, der plejer at komme i en af klubberne eller til møde i missionshuset og mange af deres venner og skolekammerater. Både om eftermiddagen og om aftenen fik jeg lov at forkynde gennem trylleri og billeder om Jesus, som er opstandelsen og livet. Jeg fortalte først på dagen om, hvordan Jesus oprejste Lazarus. Om aftenen bragte jeg budskabet om, hvordan mødet med den opstandne Jesus forvandlede de første disciples liv. Det kan da ikke blive andet end en glædesfest, når vi hører om, at Jesus er opstandelsen og livet også for os – såvel i dag som for altid!