En opmuntrende uge på Bornholm

I begyndelsen af oktober havde jeg en begivenhedsrig uge på Bornholm. Jeg fik lov at medvirke ved en meget velbesøgt høstgudstjeneste i Bornholmerkirken. Desuden medvirkede jeg ved flere arrangementer for børn i Rønne IM, Tejn IM og Aakirkeby LM samt ved møder for juniorer, LMU og voksne i Aakirkeby. Jeg bidrog også til undervisningen af et par konfirmandhold i Knudsker.

Det var alt i alt en opmuntrende uge, hvor jeg var sammen med mange andre om troen på Jesus. Det allermest opmuntrende var dog, at jeg fik lov at dele evangeliet med en del mennesker, der ikke så ofte hører om Jesus.