Der har aldrig været så mange

   

I uge 32 var jeg på Bornholm. Tirsdag og onsdag deltog jeg i de årlige havnemøder i Gudhjem og Svaneke. LM’s hornorkester spillede dejlig musik, som fik mange mennesker til at stoppe op. Jeg var blevet spurgt om at holde en andagt. I den pegede jeg med enkle illustrationer på budskabet om Jesus og håbet i troen på ham.

Fra torsdag til lørdag lavede jeg trylleshows og talte ved udendørsarrangementer for børn i forbindelse med sommermøderne i Østerlars. Det var en stor glæde, at så mange børn og forældre kom flere end tidligere år – og endda nogle, der normalt ikke kommer i børneklubben.