Nye medlemmer af bestyrelsen

 

Vi er glade for, at 2 personer fra 2026 har sagt ja til at være med i OAC’s bestyrelse.

Claus Kristensen
Claus er ansat som præst i Aroskirken, Luthersk Missions frimenighed i Aarhus og som sekretær i Luthersk Mission, Østjyllands Afdeling. Claus har erfaring fra missionsarbejde i ind- og udland gennem en del år i forskellige kristne organisationer.
Claus skriver desuden om sig selv: Jeg har sagt ja til at være med i OAC Danmarks bestyrelse, fordi jeg er optaget af, hvordan vi får evangeliet ud til stadig flere, og hvordan vi med vores forskellige nådegaver, evner og personlighed kan bidrage til det. Jeg bruger en del af min fritid på hus og have og holder meget af at færdes i naturen, gerne i selskab med andre.

Jonas Simonsen
Jonas er 34 år, bor i Vanløse og arbejder til daglig arbejder i Københavns Universitets IT-afdeling i et team, der vedligeholder universitets mange servere.
Desuden skriver Jonas om sig selv: Jeg har valgt at blive en del af OAC Danmarks bestyrelse, da jeg synes arbejdet er spændende, og formålet er vigtigt. Jeg er ligesom Torben Østermark aktiv i Københavnerkirken, og jeg elsker at høre ham fortælle, hvordan det går med arbejdet. I en tid med mere og mere usikkerhed i verden, leder flere og flere efter den fred, som vi som kristne lever i. Det er dejligt at høre om, og skønt at opleve. I min fritid spiller jeg er jeg glad for at løbe og spille fodbold.